Den 6. december 2015 havde vi en hyggelig gudstjeneste i Vestermarie med de traditionelle Ni Læsninger, som blev oplæst af præsten og deltagere fra koret Sanglærkerne og menigheden.


Sanglærkerne sørgede også for den rette adventsstemning, og der var over 40 mødt frem.


Bagefter gik vi alle hen til skolen og nød kirkefrokosten, og der var klippe-klistre af julepynt for børnene, som også fik besøg af julemanden.


Vi sluttede af i kirken med at pynte juletræet i våbenhuset med den fremstillede julepynt, og både børn og voksne gik frisk til arbejdet.


Et godt arrangement, der rystede alle deltagerne godt sammen. Tak til alle, der hjalp til!

Fotos taget af Jeanne Cordua

Klik på billederne for at se forstørrelse samt diasshow.