Søndagshilsen den 10. maj 2020

10. maj 2020

Refleksion til 4. søndag efter påske

Hvad vil det sige at være fri? Denne søndags læsninger handlinger om frihed – og om sandhed – men hvad vil det sige at være fri?

Måske vi bedst begriber det ved at tænke på, hvad vil sige ikke at være fri. Som nu Saulus, der er så bundet af sit had til de kristne, at han bruger al sin tid på at opspore og forfølge dem.

Han bliver befriet på den mærkeligste måde: Han bliver gjort blind – og så bliver han gjort seende, men med et nyt syn. Han får et nyt syn – på alt. Og han bliver til Paulus, den ivrige brevskriver, vi kender fra Bibelen.

Sådan er friheden, når lågen i buret bliver lukket op, og vi kan bevæge os ud – verden og menneskene i den ser forandrede ud.

Men hvad er den kristne frihed da?

Det er den frihed, der bunder i sandheden om Jesus Kristus – som vi får at se, ligesom Paulus, ved Helligåndens hjælp. Sandheden om Jesus Kristus er, at han er Guds søn: At Gud ikke længere er fjern, men nær, og hvor meget tungt, vi end bærer på, vil han tage den byrde fra os.

Det er friheden i lette skuldre – det er en bevægelsesfrihed.

Kun ét sted er vi bundet: I kærligheden til den næste i rækken – men vi er frikøbt til at udøve netop dén.

Men lovet være du, vor Gud!
Du hjælper os af fare,
vor bange sjæl du leder ud
som liden fugl af snare;
ja, snaren brister, vi er fri,
thi Herrens navn os stander bi,
han skabte jord og himmel.

(Martin Luther 1524, 338 i salmebogen)

Guds fred, sognepræst Cæcilie Jessen